Før
Efter
Vejledning
Det skal du bruge:
- Billige "læder" bælter. Jeg brugte 3 stk bælter til 15 greb.
- Skruetrækker, til at få de gamle greb ud med.
- Revolvertang.
- Kuglepen.
- Linial.
- Saks.
- Skruer og møtrikker.
1.
Mål længden mellem hullerne fra grebet, på lågen. For at få grebet til at "bøje", så man kan få fat i det, læg da 3 cm til. F.eks. længden mellem hullerne på vores låger var 10 cm, men for at få grebet til at "bøje" lod jeg hvert greb være 13 cm.
2.
Mål længden til hvert greb ud på bæltet. Klip dem ud, og fortsæt indtil du har så mange du skal bruge.
3.
Lav huller i hver side af grebet med revolvertangen. Husk de skal være et lille stykke inde på grebet og helst i midten :) Husk også at gøre hullerne så store at skruerne kan komme igennem hullet, men ikke så store at de falder ud.
4.
Derefter skal du skrue skruerne i grebet. Husk at vende skruerne således at den rigtige side kommer til at vende ud af, når grebene sættes fast.
5.
Sæt grebet i, og sæt møtrikkerne på, på den anden side af lågen.
See U later, Decorator!
Camilla
These look great! Love it!
SvarSletThank you very much! Im happy that you like it :)
SvarSlet