torsdag den 31. oktober 2013

Interview: Sune joergensen illustrations!


Så er det endnu en gang tid til en omgang Interview Torsdag. Denne gang vil interviewet omhandle Sune Jørgensen, som er studerende på 
Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hans illustrationer er forskellige i deres udtryk, hvor nogle er meget naive og humoristiske, mens andre er grafiske. 


Bear Family Portrait. 


Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).


Jeg hedder Sune Jørgensen, jeg er 26 og går på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Mit sejeste fact: Bagersøn.


Hvad inspirerer dig i hverdagen?

- Mærkelige detaljer i byen. Man udvikler hurtigt en ekstrem arbejdsskade som arkitektstuderende i form af at kigge op på hustagene i stedet for at koncentrere sig om trafikken, føle på en tilfældig væg fordi materialiteten synes uimodståelig, at standse op ved et normalt ligegyldigt vindue, men pga. måden vindeusrammen flugter med muren, bliver man simpelthen nød til at standse op og kigge en ekstra gang.
Fabrikker. Sodavandsmaskinen med den lille robotarm. Stilladser. Tanken om hvordan en kulisse er forbundet og skruet sammen på bagsiden.


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt? 

Nysgerrig tror jeg. Der var én der sagde for nylig at mine bjørnetegninger mindede om Wes Anderson i stemning og må nok også indrømme at hans film har hjulpet det hyggelige frem i mine tegninger.



Small town.


Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

Jeg har altid tegnet rigtig meget, men har siden start tyverne følt at jeg var begyndt at udvikle min egen stil. Jeg er utrolig inspireret og i bund og grund lidt misundelig over folk der laver tegnefilm og animationer. Både de figurer de skaber, men også de stemninger de skaber med lys og dybde. Så det er utrolig meget den stil jeg prøver at gøre efter. Ellers er arkitekturen også bare et arbejde som er blevet en hobby, som jeg prøver at få tegnet ned på papir. Så det er et meget direkte mash-up af de stile jeg altid dyrker selv.


Jeg er specielt vild med illustrationerne "Machines" og "Them Crooked Rabbits". Hvad er historien bag disse værker?

Them Crooked Rabbits” er egentlig en tegning jeg lavede til min mor for nogle år siden. Hun ville gerne have noget med kaniner grundet hendes barndoms ynglingsbog ”Kaninbjerget”. Jeg havde aldrig rigtig prøvet at tegne kaniner på den måde før, så jeg skitserede en masse og havde mange forskellige ideer og udtryk til kaninerne, men havde også en lyst til at videreføre stilen fra ”When surrounded by a bunch of bears”, så endte op med en flok møvende kaniner der træder på hinanden og ser godt forvirrede ud, men også lidt som om de har en go plan. Min mor har selvfølgelig originalen.
Machines” er i virkeligheden nok den største kontrast til kaninerne. Det er ren abstrakt form der helst ikke skal forestille noget, men må gerne give en følelse af at være lidt mekanisk. Som en lille fabrik. De startede egentlig bare som små tilfældige tegninger i min skitsebog. Tegner utrolig mange af sådanne tegninger, men en sjælden gang kommer der en der kan noget specielt og som bare er kompositorisk go. Jeg laver dem egentlig bare fordi jeg ikke kan lade vær og det er sjovt nok også næsten kun andre arkitekter der standser op og kigger nysgerrigt på dem. Der var en pige til FindersKeepers i Århus der kiggede ret overrasket på en af maskine tegningerne og sagde ”Den må jeg simpelthen eje”. Det gjorde mig simpelthen så glad. Tænk at en tegning jeg har lavet kan skabe så stor glæde hos en anden.









De tre overstående illustrationer, er dele af Sunes Machines projekt.



Illustrationen "Them Crooked Rabbits".


Skitseprocessen til illustrationen "Them Crooked Rabbits".



Hvem er din ynglingsdesigner eller kunstner? 

Gerhard Human. En illustrator fra Sydafrika der laver de mest fantastisk stilede og detaljerede tegninger af alle mulige rebelske folk med stramme bukser. Han har en virkelig bred forståelse for komposition, lys, bevægelse og historie. Factory Fifteen laver nogle fantastisk dystopiske animationer og artwork af byer i fremtiden som jeg også er utrolig betaget af.


Hvad er planerne for fremtiden?

Større tegninger og udstillinger. Er i øjeblikket gang med 3 stk. som jeg ikke rigtig kan blive færdig med. Tænker for meget før jeg tegner. Men det er klart min intention at prøve at få dem udstillet når de en gang er færdige. Forhåbentlig også snart mere at gøre med animationsverdenen. 



Bear City.


Der skal lyde et stort tak til Sune, for at have lyst til at medvirke til denne uges interview. Er i interesseret i hvad Sune ellers har lavet, kan i se mere på hans profiler på facebook, behance og etsy.


See U later, Decorator!

Camilla


onsdag den 30. oktober 2013

Gammel bondegård på Vestfyn!











Source: bobedre.


Ved et kig udefra ville man umiddelbart tro at denne bolig var indrettet lyst og lidt romantisk. I stedet snyder denne bolig da den er indrettet utrolig moderne. Jeg er vild med murstensvæggen, køkkenet, den minimalistiske stil i soveværelset og badeværelset samt udnyttelsen af den øverste etage på trods af skråvæggene. 
Hvad synes i om boligen? 


See U later, Decorator!

Camilla

tirsdag den 29. oktober 2013

Grønlandske souvenirs!








Da Michael har grønlandsk familie, og selv er kvart grønlænder, har jeg valgt at det tydeligt skal fremgå i indretningen. Jeg kommer selv fra Sønderjylland, og det er jeg da også stolt af, men at dekorere med billige dåseøl og kage er måske ikke vejen frem. Så er den grønlandske kultur lidt mere spændende :) 
Mens vi var på Grønland købte vi lidt selv, fik lidt af forældre/svigerforældre og Michael arvede nogle ting fra hans farmor. Som i kan se på de første to billeder har vi fået et sælskind med hjem, som jeg regner med skal op at hænge i kontoret. Michael har arvet fedtstensfiguren samt kamikkerne af hans farmor. Halskæden udformet som Grønland er Michaels, mens armbåndet er en lille gave til mig fra mine svigerforældre. Begge smykkerne er fremstillet af rensdyrben. Det lille stykke klippe har jeg fundet på en af vores gåture i byen. Tredje og fjerde billede viser vores tupilakker. Den lille er endnu et arvestykke, mens vi fik den store af Michaels forældre. Den store af lavet af rensdyrben, den lille er jeg lidt i tvivl om da den er lysere og ældre. Det er ikke usandsynligt at den er fremstillet af lidt finere materiale. Sidst, men ikke mindst arvede Michael kultegningen af Sisimiut, på sidste billede. Kultegningen er lavet af den grønlandske kunstner Alibak, som er meget anerkendt. De tre billeder vi har på hylden i stuen, er også kopier af hans værker. Nu mangler det bedste, nemlig at lave stilleben rundt omkring i boligen med de grønlandske souvenirs!


See U later, Decorator!

Camilla


søndag den 27. oktober 2013

Sisimiut!













Hermed kommer der nogle billeder fra vores tur til Grønland. Vi var i Sisimiut hvor min svigerfar er vokset op, og dele af hans familie stadig bor. Vi havde et travlt program da vi var der, men der blev også tid til nogle lange gåture hvor jeg så dele af byen. De sidste to billeder er taget fra Michaels faster og onkels hus, som har en fantastisk udsigt. Selvom alle billederne er smukke, kan billeder ikke fange den skønhed som området i virkeligheden besidder. Det skal man se med egne øjne. 


See U later, Decorator!

Camilla


lørdag den 26. oktober 2013

Græskarlygter!





Har i fået lavet en græskarlygte? Selv har jeg endnu ikke kastet mig ud i projektet, men overvejer det stærkt nu hvor mange ligger deres bud ind på de sociale medier. Hvordan det så skulle se ud er en anden sag, jeg synes i hvert fald at overstående bud er utrolig flotte på hver deres måde :) 


See U later, Decorator!

Camilla

torsdag den 24. oktober 2013

Interview: Flume!


I starten af måneden var jeg til Finderskeepers, hvor jeg mødte både kendte og upcoming designere og kunstnere. I kan se indlægget omkring arrangementet her. Dette arrangement var startskudet til en ny type indlæg, der fremover vil køre på bloggen. Jeg kalder det Interview Torsdag, og skal som navnet fremgår, udkomme hver torsdag med interviews af kunstnere og designere jeg finder inspirerende. Jeg håber i vil tage godt imod det nye form for indlæg, og kom endelig med ideer til personer der kunne være spændende at interviewe.

Det første - og denne dags interview vil omhandle den grafiske designer Ann-Sophie Høyer Ulka, med kunstnernavnet Flume. Flume producerer smukke grafiske illustrationer som tager udgangspunkt i et bredt udvalg af inspirationskilder. 






Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Navnet er Ann-Sophie Høyer Ulka, jeg er 26 år og uddannet brand designer fra KEA. Kærester med Kasper på tredje år, og venter vores første barn, Karl - med termin d. 4 januar. Vi er lige flyttet til Odense, fra København. 
Jeg går desuden aldrig uden neglelak, ynglingsfarven er sort og så har jeg en svaghed for cola zero. 


Hvad inspirerer dig i hverdagen? 

- Jeg kan finde inspiration i rigtig mange ting - det kan eksempelvis være en benzinvandpyt i vejkanten, eller en flot bygning. Jeg lader mig inspirerer af farver, former og ting der skiller sig ud.




Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt? 

- Den er svær. Det er min stil - og kan ikke rigtig sættes i nogen stil kategori. 


Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Det er enormt forskelligt fra værk til værk - og fra dag til dag. Et af mine værker er eksempelvis inspireret af min sidste ferie til Grækenland, hvor jeg blev enormt fascineret af guld, en pink frugt og mæanderbort. Et andet værk af hænder og geometri, fordi hænder bare er vildt unikke, og et helt tredje af røgen fra en pibe. 




Jeg er specielt vild med din illustration "smoke". Hvad er historien bag dette værk?


- Dette værk er faktisk bygget op omkring røg - som jeg har taget billeder af og dernæst behandlet. Jeg har fået et andet forhold til røg i min graviditet. Min kæreste ryger en gang imellem på pibe, og nu syntes jeg at røgen er tung, illelugtende og sort - hvor jeg før min graviditet elskede duften og syntes det var enormt hyggeligt. Billedet illustrerer de ændringer der sker med en nogle gange, grundet det ene eller andet. 


Illustrationen "Smoke". 


Hvem er din ynglingsdesigner eller kunstner? 

- Jeg har en stor forkærlighed til kunsteren Jean-Michel Basquiat og hans naive tilgang til kunst. Yoko Ono er også en stor favorit. Jeg kan godt lide at kunst er sjovt og naivt. Det hele behøver ikke være så sindssygt indviklet eller pompøst. Kunst er et mega svært ord - fordi det er så individuelt. Men det jeg laver, laver jeg fordi jeg ikke kan lade være - der er ikke de store armbevægelser over det. Det er egentlig bare vigtigt at jeg selv syntes det er sjovt og at jeg kan lide det - også gør det selvfølgelig heller ikke noget at andre kan! 


Hvad er planerne for fremtiden?

- Planen er at få startet min hjemmeside Flume op, hvor man vil kunne købe mine illustrationer. Dernæst skal jeg sætte en lille dreng til verden og det glæder jeg mig bare ubeskriveligt meget til. 



Der skal lyde en stor tak til Flume, for at have lyst til at medvirke til denne uges interview. Hvis i også synes hendes illustrationer er smukke, kan i se meget mere på hendes facebook side, under navnet Flume. 


See U later, Decorator!

Camilla


onsdag den 23. oktober 2013

Retro stel!

Natten til tirsdag omkring kl. 00.30 var jeg endelig tilbage i Aarhus, efter en uge på Grønland. Selvom turen ikke blev foretaget på det bedste grundlag, var det alt i alt en god tur med mange oplevelser. Jeg regner med at indlægget omkring Grønland, vil blive lagt ud i løbet af ugen.

Før vi skulle til Grønland fandt jeg et smukt retro stel på dba, som blev sendt til mig. Nu har jeg endelig hentet det, og det er endnu smukkere i virkeligheden. Normalt er jeg ikke så meget til farver, og jeg havde egentlig ledt efter et stel i en brunlig nuance, men jeg faldt for dette stel med det samme på trods af den blå farve. Det bedste er at jeg fik hele stellet for 100 DKK, på grund af stellet var lidt slidt og lågene på mælkekanden og sukkerskålen var limet sammen. Jeg synes dog det er smukt alligevel!
Er i også vilde med retro stel, eller er det bare mig som har en underlig besættelse? :) 








See U later, Decorator!

Camilla


tirsdag den 15. oktober 2013

Ingen indlæg i denne uge!

Som der står skrevet kommer der ikke indlæg i denne uge. Årsagen er en begravelse på Grønland. Desværre er det ikke let at, komme på internettet deroppe. Jeg vil dog i stedet planlægge nogle indlæg til jer.
Ha' en dejlig uge!

See U later, Decorator!

Camilla

søndag den 13. oktober 2013

Indretning af bogreolen!


Umiddelbart lyder det ret let at indrette en bogreol så den både er funktionel, fri for rod og flot at kigge på. Dog synes jeg faktisk det er noget af det sværeste at indrette, og jeg har faktisk været så træt af det at jeg nærmest har opgivet fordi jeg aldrig blev tilfreds når jeg prøvede. Derfor har jeg pakket de fleste af vores bøger ned i en kommode, dog tror jeg at jeg vil prøve igen, da en fyldt bogreol kan se flot ud hvis man gør det rigtigt og samtidig siger utrolig meget om de personer der bor i hjemmet. I dag vil jeg vise inspiration til udstilling af bøger, så andre som har samme problem som jeg, kan få lidt inspiration til de forbandede reoler :) 












See U later, Decorator!

Camilla


lørdag den 12. oktober 2013

Nye produkter fra Lyngby Porcelæn!

De fleste kender vidst Lyngby Porcelæn, som blandt andet står bag Lyngby vasen. Hvis ikke skrev jeg om vasen her. Endnu en af Lyngby Porcelæns produkter er nu genopstået. Denne gang er det den klassiske bonbonniére som er designet i 1944. Den fås i hvid og sort, og kan købes her.
Desuden introduceres opbevaringsløsningen Chapeau, designet af Milia Seyppel. Chapeau fås i fem forskellige farver, henholdsvis hvid, to nuancer af blå samt to nuancer af rosa. Jeg har ikke haft held til at finde et sted hvor disse forhandles. Dog er de set i Magasins forholdsvis nye Living katalog, så mon ikke de snart lander i butikkerne. 
Jeg synes den sorte bonbonniére, er utrolig smuk. Hvad synes i om Lyngby Porcelæns seneste nyheder?






See U later, Decorator!

Camilla