søndag den 10. maj 2015

Birthday wishlist!


Her ser i et lille udsnit af min fødselsdagsønskeseddel. 
Som i kan se er der sneget sig to boligting med på listen. Det er sjældent jeg ønsker mig boligsager, da vores hjem ikke kan rumme meget mere. Derfor ønsker jeg mig ting som går godt sammen med mine andre interesser; mode og makeup.
Jeg ønsker mig mest Celine solbrillerne. Jeg har tænkt så meget på dem, siden jeg prøvede dem på. Derfor har jeg også længe besluttet mig for, at købe dem, hvis jeg ikke får dem til fødselsdag. Det kunne sagtens gå sådan, da det ikke er de billigste solbriller på markedet. Desuden har jeg en stor craving for sko som skal bruges over sommeren samt de oxyderede smykker. Der findes også mange andre ting på min ønskeseddel. Jeg har altid en million ønsker, men det er også meget godt, da det betyder at jeg sjældent får dobbelt. 

See U later, Decorator!

Camilla

torsdag den 7. maj 2015

Ugens oplevelser og tanker #1




Jeg prøver noget nyt og anderledes på bloggen i dag. I hører normalt ikke så meget om mig, men i dag får i en masse at vide. Jeg deler nemlig nogle af de oplevelser og tanker jeg har gjort mig i den sidste uges tid :)


  • I mandags var det blå mandag, og det havde jeg glemt. Jeg bevægede mig ned i byen, for på en ganske almindelig mandag kan man sagtens nå sine gøremål hurtigt. Det kunne man så ikke, der var fyldt med børn. Derfor blev der også sendt advarsels beskeder til folk :) 
  • En tanke jeg gjorde mig da jeg så alle komfirmanterne var, om jeg så lige så tjekket ud da jeg var 13? Svaret må umiddelbart være nej. På daværende tidspunkt havde jeg en lyseblå periode. Det vil jeg ikke anbefale til andre :)
  • Jeg blev i lørdags afsløret i hvilket musik jeg laller rundt til. Jeg deler Spotify med Michael, og den valgte han at bruge i lørdags til en fest. Der sker det at, jeg skal lave mad og derfor gerne vil høre Disney sange, fordi det er skide hyggeligt. Mine Disney sange afbryder så deres lille fest. Det faldt ikke i god jord. Hvad er nu i vejen med Aladdin?
  • Jeg var for første gang ever til zumba i mandags. Det var skide hårdt. Det forfærdelige ved holdtræning er spejle, som kan bekræfte en i hvor dum man ser ud. Jeg prøvede dog at kigge alle andre steder hen end på mig selv. Mit bud på hvor dum jeg så ud er 10. Helt sikkert 10!
  • Min cykel var i stykker, og jeg gad ikke gå i bad i centeret så jeg stank hjem i bussen, bare fordi jeg kan :D
  • Nu har jeg en af sangene fra zumba på hjernen! Chocolate -choco-choco...
  • I tirsdags tog jeg mig selv i at foragte andre offentligt. Jeg er lidt af en regelrytter når det kommer til trafikregler, og hvis reglerne ikke bliver overholdt, kan jeg godt komme til at råbe højt... ved et busstoppested... hvor der står andre mennesker. Jeg skal virkelig lære at holde min kæft..
  • Søndag var asshole søndag, eftersom jeg mødte tre mennesker jeg ikke gider at møde. To af dem ignorerede jeg. Ej gud, dig havde jeg ikke set ;)
  • Lige pt skriver jeg opgave om henrettelser fra middelalderen til grundlovens indtrædelse. Jeg har set meget Outlander på Viaplay, og tænker tit hvad der ville ske hvis jeg blev sendt tilbage i tiden. Michael mener jeg hurtigt ville blive henrettet, og jeg er egentlig nok ret enig. Grunden ville enten være hekseri eller blasfemi, jeg kan godt lide at sige min mening :)
See U later, Decorator!

Camilla 

lørdag den 2. maj 2015

Inspiration til udendørs arealer!







Source: pinterest.

Så er det forår, og vi kan så småt begynde at sidde udenfor på altaner og terrasser. Vores altan skal have en ordentlig tur i år, eftersom den er blevet forsømt en smule over vinteren. Så nu skal vi have ryddet op og have plantet nye blomster derude. Selve indretningen er jeg stadig tilfreds med :)

I dag har jeg valgt at vise inspiration til dem som skal til at indrette sig på altaner og terrasser. Det vigtigste for mig, da vi indrettede altanen, var at tage stilling til om det skulle være et sted vi kunne spise aftensmad eller om det skulle være et lounge område. Vores altan kan nemlig ikke rumme begge dele. Det endte med at blive et loungeområde, eftersom vi næsten aldrig spiser udenfor  alligevel. En anden ting var, at det skulle være en forlængelse af resten af lejligheden, i den forstand at altanen skulle have samme røde tråd som resten af lejligheden. 
Er der nogen som skal til at indrette altan eller terrasse i år? 

See U later, Decorator!

Camilla