søndag den 23. november 2014

Tip til årets "adventsdekoration"!


Da jeg forleden søgte efter kubus bowls på trendsales, fandt jeg disse adventstal beregnet til kubus 4. Som den dårlige blogger jeg er, ejer jeg ikke en kubus 4, i stedet har jeg en kubus 2 som jeg er super glad for. Selvom jeg ikke selv kan bruge disse fine adventstal vil jeg alligevel give tippet videre. 
De kan købes via dette LINK hos bruger Julie-kk. Hvis man selv er lidt kreativ kunne jeg forestille mig at, de let kunne efterlignes med noget tykt kobbertråd. 

See U later, Decorator!

Camilla 

tirsdag den 11. november 2014

Er der nogen som mangler en rokokostol???









Denne stol har fulgt mig siden jeg flyttede til Aarhus i 2010. Eftersom den ikke længere passer til min stil, og jeg synes det ville være synd at male og ombetrække den, synes jeg den skal have et nyt hjem. Da jeg købte den i 2010, var den vurderet til 600 Kr hos Antik Pjot. Da vurderingen fandt sted var armlænene lige så slidt som de er nu. Siden da er der kommet en smule slid på ryglænet, dog synes jeg ikke det er noget man lægger mærke til. 
Jeg tænker at jeg vil have 400 Kr for den. Sig endelig til hvis du mangler en smuk stol!


STOLEN ER SOLGT!!!



See U later, Decorator!

Camilla 

søndag den 2. november 2014

Natalies DIY reol!


I august sidste år lavede jeg et indlæg om en diy reol, som jeg havde fundet på nettet. Nogle af jer kan måske huske indlægget, hvis ikke kan indlægget findes HER
Natalie er en læser af bloggen og kontaktede mig angående udførelse af projektet. Resultatet ser i på billedet foroven. Jeg synes resultatet blev super godt! Desuden er det fedt at projektet ikke bare er efterlignet, men i stedet er blevet bygget ud fra hendes ønsker og behov. 

I hendes mail til mig, skriver hun følgende om udførelsen: 

Det var et ret overkommeligt projekt og faktisk heller ikke særlig dyrt. Hylderne er 20 cm brede og 18 mm tykke, og kan købes billigt i forskellige længder i fyr eller gran. De er allerede høvlet, når man køber dem, hvilket gjorde det meget lettere, da jeg valgte at bejdse dem med teaktræs vandbejdse for at få dem til at ligne almindeligt teaktræ (som jeg som studerende desværre ikke har råd til ;)) Efterfølgende fik hylderne lak, så overfladen ikke er så rug, og for at gøre hylderne lettere at tørre af for støv. 
Det skal dog siges, at jeg ikke kunne have klaret det uden min sløjdlærer-fars hjælp, men med muligheden for at købe hylderne høvlet og i forskellige længder, er det ikke særlig svært :)

Tak for lån af billedet, Natalie! :) 


See U later, Decorator!

Camilla