torsdag den 30. januar 2014

Interview: Marenberg!


I dag omhandler interviewet Maria Klingenberg, med illustrator navnet Marenberg. Det er lang tid siden jeg først stiftede bekendskab med hendes arbejde. Det skete da jeg var inde og lure på Amio, hvor jeg blev meget forelsket i Nordic Zoo og Black&White #1. Siden da er de blevet kigget på mange gange, det er dog her ubeslutsomheden kommer ind, for aner ikke hvilken jeg skal vælge. 
Maria laver både collager med udklip af magasiner, samt illustrationer. Collagerne præges af en stærk symmetri, hvor de fleste er holdt i mørke farver. Dette skaber efter min mening et meget udtryksfyldt billede og en god dybde. De mange llustrationers forskellige mønstre og farver er mere forskellige fra hinanden. Her spænder det fra mystik, til drømmeverdener og til søde illustrationer man kun kan blive glad af at kigge på. På baggrund af dette er det næsten umuligt ikke at finde en illustration eller collage man kan lide, og som samtidig kan passe ind i  det gældende hjem. Læs endelig videre, hvis du har lyst til at se hvad Maria ellers kan byde på :) 



Nordic Zoo


Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Jeg hedder Maria Klingenberg og bor i København med min kæreste. Har en bachelor i Visuel Kommunikation fra Kunstakademiets Designskole og har nu 1,5 år tilbage på min kandidat.


Hvad inspirerer dig i hverdagen?

- I min hverdag lægger jeg generelt meget mærke til mønstre som tiltaler mig. Det kan for eksempel være når jeg (en alt for sjælden gang i mellem) tager en gåtur i skoven, hvor jeg finder et blad som har en spændende struktur eller en træstamme hvor barken snor sig rundt i de smukkeste former. Eller det kan være mønstre i tekstil – specielt tekstiler til boligen er jeg helt vild med for tiden. Der er rigtig mange dygtige tekstildesignere, som skaber inspirerende mønstre og farvesammensætninger, der vækker min lyst til at skabe noget selv. Jeg bruger min inspiration som drivkraft til egne illustrationsprojekter og studierelaterede opgaver.


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt?

- Stilmæssigt vil jeg mene at mine værker er detaljerige og naturalistiske. Farveholdningen i mine billeder er afbalanceret og en smule nedtonet, da jeg ofte bruger vandfarve som akvarel. Jeg arbejder altid mod at skabe en god komposition i billedet, så motivet ikke ”vipper” til den ene eller anden side. En stram opbygget symmetrisk komposition ses blandt andet i mit arbejde med collagemotivet. Derudover er billederne ofte sammensat med flere forskellige materialer – f.eks. illustration og collage.   



Racoon with balloons


Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Min lyst til at tegne og være kreativ har altid boet i mig fra jeg var helt lille. Så det er ikke en inspiration jeg pludselig har fået, men mere en glæde ved at arbejde med mine hænder, som gradvist er blevet finjusteret og har udviklet sig til den streg/udtryk jeg har i dag. Mit personlige skift fra hobby til et mere professionelt syn på mine værker kom, da jeg for 3 år siden deltog ved designskolens årlige julemarked. Det gav mig et selvtillidsboost som satte tingene igang!


Jeg er specielt vild med collagen "Black&White #1" og illustrationen "Den grønne ridder". Hvad er historierne bag disse værker?

- Illustrationen ”Black&White#1” blev til, da jeg opstillede et par benspænd for mig selv – jeg skulle lave en illustration bestående af sort/hvid og med et råt udtryk. Jeg ville gerne udfordre mit eget udtryk og lave et mere dystert collagemotiv. Billedet endte med at have et meget nordisk udtryk, som kom frem gennem skraveringer med sort og sølvfarvet marker samt udklip fra magasiner.

Illustrationen ”Den grønne ridder” blev udarbejdet til et studierelateret illustrationsprojekt, hvor jeg arbejdede med tegning/illustration til en række litterære værker. Her blev jeg fascineret af  novellesamlingen "Guldpigen" af færøske Hanus Kamban, hvor jeg udvalgte novellen “Den grønne Rider”. I denne fortælling gennembrydes hverdagen af noget uforståeligt og foruroligende med elementer fra fantasi og eventyrgenren skildres en mytisk fortælling, hvor det onde bekæmpes af uforklarlige kræfter. Med Akvarel og stregtegning har jeg forsøgt at ramme den magiske/eventyrlige stemning samt den barske og rå natur på Færøerne.



Black&White #1



Den grønne ridder


Hvem er din yndlingsdesigner eller kunstner?

- Jeg er meget inspireret af den engelske forfatter og illustrator Edward Gorey. Han har en meget karakteristisk skraveringsstil, som bevæger sig i et meget mørkt og dystert univers. En af hans mest kendte værker ”gravengrum-ungerne” er et godt eksempel på hans stil og streg. Det er et lille abc-darium over børn der kommer af dage - en ubehagelig, grænseoverskridende og sær mørk fortælling, som samtidig er dragende og fuld af humor på Gorey’s helt egen måde.


Hvad er planerne for fremtiden?

- Mine fremtidsplaner er at afslutte min uddannelse og finde et job som grafisk designer på et bureau i København. Jeg drømmer om at finde en stilling, som gør det muligt for mig at fortsætte med mine personlige illustrationsprojekter og udvikle min egen stil yderligere. 



Foxes


Tusind tak til Maria for at deltage i denne uges interview.  Jeg synes Maria er en rigtig dygtig illustrator, og jeg glæder mig til at følge med og se hendes næste projekter. Hvis i har lyst til at se mere, kan i se meget mere af hendes arbejde på hendes hjemmeside. Her linker hun også til online shops hvor hendes illustrationer forhandles. I kan desuden også følge hende via facebook


See U later, Decorator!

Camilla


onsdag den 29. januar 2014

Renovering af et tidligere posthus!











Source: boligmagasinet.


I dag har jeg valgt at vise billeder fra en lejlighed, som tidligere var en del af et gammelt posthus. Lejligheden placerer sig på Frederiksberg i København. I lejligheden bor Lotte og Mathieus som har en stor kærlighed til Frankrig, hvor størstedelen af inspirationen også stammer fra. Dog kan man også se genstande fra andre lande, når man kigger på billederne. Jeg kan godt lide den gennemgående nordiske indretning, og at man ud fra indretningen kan se hvem der bor i hjemmet. Dette er personlig indretning, når det er bedst! Jeg kan ærlig talt ikke forstå folk der indretter sig med udelukkende design. Jeg synes hurtigt det bliver koldt at kigge på. 
Hvad synes i om det tidligere posthus? 


See U later, Decorator!

Camilla


tirsdag den 28. januar 2014

I love sofakompagniet!




123/ 45/ 6.


Sofakompagniet.dk er en webshop med produkter såsom sofaer, sofaborde og lænestole. Jeg drømmer selv om at eje en sofa lignende nummer et, to, fem eller seks. 
Klik på linket, for at se flere produkter :)


See U later, Decorator!

Camilla


lørdag den 25. januar 2014

Dymo prægemaskine!







Da jeg skulle bytte julegaver i starten af januar var jeg forbi bog & idé, da vi havde et tilgodebevis der til. Jeg valgte at købe den almindelige dymo prægemaskine samt tre ruller sort prægetape. Siden da har jeg været i gang med at lave labels til vores opbevaringsglas i køkkenet, men jeg har også planer til badeværelset. Dymo prægemaskinen findes i en junior - og en almindelig udgave, hvor junior udgaven er lidt billigere. De kan begge det samme. Jeg havde egentlig planer om at købe junior modellen, men den var udsolgt. Begge modeller kan købes i bog & idé og muligvis i bilka ( det har jeg hørt rygter om). Ellers fås de begge her.


See U later, Decorator!

Camilla


fredag den 24. januar 2014

Forkælet kat!





I mit indlæg omhandlende cool kæledyr tilbage fra februar, viste jeg billeder af denne foderskål. 
I kan se indlægget her. Nu har vores kat omsider fået den, og jeg kan sige jer at den er fin. Skålen skrider ikke på grund af dutterne under, skålene kan tages op og puttes i opvaskemaskinen og den er generelt let at rengøre. Selvfølgelig har den også et flot design, hvilket også er en stor grund til at vi købte den. Vi købte skålen i Petworld, men eftersigende er den udgået af deres sortiment. Måske findes de stadig nogle steder rundt omkring i landet. Ellers kan den købes her i sort og hvid, og her i andre farver. Den fås vidst stadig til hunde i Petworld, skålen hedder the bone bowl, og fås både i forskellige farver og størrelser. Ellers kan den fås her


See U later, Decorator!

Camilla


torsdag den 23. januar 2014

Interview: Nynne Rosenvinge!


Så er det blevet torsdag igen. I dag skal interviewet omhandle kunstneren Nynne Rosenvinge, som jeg mødte på Edition i Aarhus. 
Nynne producere stilrene og feminine illustrationer, med et touch af nutidens mode og hotte symboler. Samtidig er de fleste illustrationer i farver, hvilket bidrager til et fantastisk godt humør. Læs endelig videre, hvis du gerne vil se en afveksling fra de sorte illustrationer :) 




Art no. 23_ Rain Drop


Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Nynne Rosenvinge, 38 år og kunstner. Jeg har gået på Den Danske Reklameskole i Købehavn og arbejder som Art Director på et større reklamebureau i indre Kbh, hvor jeg laver reklamefilm. Kunsten og illustrationerne er “bare” en af mine passioner og min dejlige hobby.


Hvad inspirerer dig i hverdagen?
- I virkeligheden bliver jeg inspireret af mange ting - det lyder jo ret banalt, men faktisk kommer inspirationen fra alt hvad jeg omgiver sig med i min dagligdag. Det kan være smukke farver i naturen, en afskallet mur eller min datter Sophias søde børnetegninger etc.


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt?

- Stilrene/enkle, nutidige og feminine.




Art no. 10

Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Min omgangskreds ;-). Jeg har så mange dejlige mennesker omkring mig, som støtter mig i det jeg gør og opmuntrer til min kreativitet. Deres feedback gør, at jeg har lyst til konstant at udvikle mig.

Jeg er specielt vild med illustrationerne "Chinese Lamps" og "Art no. 5" printet i hvid. Hvad er historierne bag disse værker? 

- Jeg har altid været fascineret af enkle, grafiske former, som også er gennemgående elementer i mine illustrationer. De farver jeg bruger mest i øjeblikket er pastelfarver - de giver et let og feminint udtryk. 




Chinese Lamps



Art no. 5


Hvem er din yndlingsdesigner eller kunstner?

- Jeg har rigtig mange! Der er så mange kreative, begavede og talentfulde personer, som jeg har den dybeste respekt for. Jeg meget fascineret af kunstneren Evren Tekinoktay. Og Tim Walker er min absolutte yndlingsfotograf. Og på den mere kommercielle front, synes også at designerne bag mærket HAY gør det fantastisk godt.


Hvad er planerne for fremtiden?

- Jeg håber, at jeg har succes og stadig finder ro og glæde i at lave kreative ting… og jeg håber, at min kunst også vil skabe glæde i andres hjem. 




Limited Edition Art no. 15


Tusind tak til Nynne, for at have lyst til at medvirke i denne uges interview. Jeg synes virkelig godt om Nynnes illustrationer, og jeg er specielt blevet vild med hendes nye Limited Edition serie. Jeg har kun vist få af hendes illustrationer, hvis i vil se mere er der meget mere på hendes webshop. I kan desuden også følge hende via facebook samt instagram: nynnerosenvinge.


See U later, Decorator!

Camilla

Nyt design!


Som i nok kan se er bloggen i gang med en make-over. Det nye design på bloggen bliver mere enkelt og lyst. Dog kommer det nok til at tage lidt tid, da layout delen i blogger er forfærdelig forvirrende. Til jer der ikke kender blogger, kan jeg fortælle at det er til at få grå hår af. 
Jeg håber i kan affinde jer med rodet, jeg bestræber mig dog på at få det overstået hurtigst muligt :)


See U later, Decorator!

Camilla

tirsdag den 21. januar 2014

Den fedeste cykelshop!









Source: Bungalow5.


Butchers & Bicycles er en cykelshop beliggende i Kødbyen i København. Her sælger de ladcykler som laves på bestilling og kun fås i sort og hvid. Det er derfor det er lidt sparsomt med cykler i butikken. 
Butikkens indretning er gennemført og meget rå. Jeg elsker de hvide klinker, sammensat med de bløde elementer såsom sofaen og skindet på gulvet, som gør butikken hyggelig på trods af klinkerne. Normalt bruges klinker ikke i en stue, men det er lige før jeg får lyst til det. Ellers er det selvfølgelig også en mulighed at efterligne looket ved at male gulvet mat sort, bruge mørkt interiør og have hvide vægge. Hvad synes i? :) 


See U later, Decorator!

Camilla


mandag den 20. januar 2014

Det lå der under træet #5


I dag vil jeg vise jer de resterende gaver jeg fik juleaften, som jeg endnu ikke har vist jer. Vi nærmer os slutningen af januar, så mon ikke det er på tide at få overstået fremvisningen af julegaverne :) 


Af min kæreste Michael, fik jeg denne lysestage fra by Lassen, med navnet Line 2. Jeg synes den er super fed, specielt når den står som på billedet. Desuden må jeg være den eneste i blogverdenen, som ikke ønsker mig kubus 4. Jeg hader at være som alle andre, og synes specielt kubus 4 er blevet en genstand alle bloggere ejer. I stedet har jeg ønsket mig line 2, som jeg nu har fået. Tilbage på ønskelisten over items fra by Lassen, står kubus 8 og kubus bowl. Line 2 lysestagen, kan blandt andet købes her.




Stegepanden og lysestagen fra Normann Copenhagen, fik jeg af mine forældre. 
Jeg elsker lysestagen, den er så rå, og er næsten et kunstværk i sig selv. 
Lysestagen kan købes her.



Mit største ønske til jul, tror jeg var disse mobiler fra Kristina Dam, og kan købes her. Egentlig koster de ikke særlig meget, men var ikke lige noget jeg havde råd til da jeg så dem. Alligevel måtte jeg bare eje dem, så de kom på ønskelisten og talt lidt rigeligt om
her hjemme. Så er det godt jeg fik dem af Freja...  og ja, det er min kat.. Som vidst har fået lidt hjælp af Michael :D 




Jeg fik disse skønne skrivebordslamper fra Ikea af mine svigerforældre. De fås her. De står nu på kontoret, som billedet giver en lille forsmag på. Oprindeligt havde jeg også fået en lyskæde fra Happy Lights i grå, hvid og sort, men kunne desværre ikke få den til at passe ind her hjemme. Boldene var simpelthen for feminine til vores generelle boligstil. I stedet byttede jeg til et flot skærebræt i akacietræ, et viskestykke fra Skjalm P og en grydeske i bambustræ fra Nicolas Vahé. Alt sammen fås i Plint



Som tak for interviewet, modtog jeg denne illustration fra Nynne Rosenvinge. Hvilket er utrolig fornemt, det betyder meget at få sådan en gave fra kunstneren selv. 
Interviewet bliver lagt ud i denne uge :)


See U later, Decorator!

Camilla


søndag den 19. januar 2014

Bytte bytte købmand!









Først vil jeg sige undskyld for de lidt uklare billeder, et spejlreflekskamera er desværre ikke helt billigt! Som tidligere nævnt fik jeg lidt tøj til jul samt et gavekort, alt sammen fra H&M. Det tøj jeg fik, skulle dog byttes af forskellige årsager. I første uge af januar byttede jeg tøjet, og fik faktisk en hel del, kun med en lille egenbetaling. Hurra for udsalg!
Jeg har ikke kunne finde links på nogle af overstående items, dog kan de muligvis stadig findes omkring i butikkerne :) Lige til info købte jeg mit i H&M Divided samt H&M i Bruuns Galleri og H&M på Clemensbro i Aarhus. 


See U later, Decorator!

Camilla

fredag den 17. januar 2014

Free printable calendars 2014!




















Hvis du mangler en vægkalender, og ikke synes du gider investere i en, er disse seks gratis kalendere en mulighed. Det eneste du skal gøre er at trykke på linket under billedet, herefter finder du download linket og så kan den printes ud. Nemt og billigt :)
Mine favoritter er nummer et, tre, fire og fem. 
Hvilken er din favorit?:)


See U later, Decorator!

Camilla


torsdag den 16. januar 2014

Interview: Petter Smedsmo´s Illustrations!



Så er jeg endelig tilbage efter en hård uge med eksamen. Jeg har været noget overrasket over, hvor mange der har besøgt bloggen i den sidste uges tid, på trods af jeg på ingen måde har været aktiv. Det er dejligt at se, det må vel betyde at jeg gør et eller andet rigtigt :) Tusind tak for at i følger med, det betyder rigtig meget!

I dag skal vi have endnu en omgang "Interview-Torsdag", denne gang med Petter Smedsmo med firma af samme navn. Første gang jeg så hans arbejde, var på Edition i Aarhus og siden da har jeg virkelig glædet mig til at præsentere hans arbejde her på bloggen. Hans arbejde efter min mening er meget nyskabende! Hans værker fås både trykt på aluminium og som almindelig plakat. Fælles for hans værker er de rå, grafiske afbilleder af naturen, med et twist af humor. Vælger man at investere i et af hans værker trykt på aluminium, får man samtidig en fed detalje med, idet billedet changere efter lyset!
Hvis du også har lyst til at stifte bekendskab med en ny form for kunst, så læs endelig videre!



Another North


 Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Jeg hedder Petter Smedsmo og jeg blev 30 år i september. Jeg er født i Oslo, men jeg flyttede til Danmark i 1992. Årene er gået med at flytte lidt frem og tilbage. Men nu har jeg så boet i Aarhus siden 2009 og har ingen planer om at flytte...pt ;)
Jeg er startet på flere forskellige uddannelser gennem årene, men jeg har kun gennemført få! Den jeg kom længst med var som teknisk designer i 2003 i Oslo. Jeg kom for sent til eksamen, og nåede at flytte tilbage til Danmark inden re-eksamen... måske lidt dumt set i bakspejlet haha!
Men nu har jeg været så heldig at få arbejde som grafisk designer på on!Ad, et internationalt reklamebureau beliggende i Aarhus.



Hvad inspirerer dig i hverdagen?

- Puha.. hvad inspirerer mig ikke! Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv, og listen ender aldrig. Jeg opdagede tidligt at jeg fandt inspiration i alt omkring mig. Det kunne være en lyd jeg hørte på vej hjem fra arbejde, noget man lige så i et kort sekund eller bare en skæv streg på et stykke papir. Men selvfølgelig er der noget der går igen. Jeg har altid haft en kærlighed for naturen, den rå norske natur. Det er ret simpelt egentlig, egoistisk måske også, men naturen er så fuld af synergi, symbolik, kontraster og alle har et forhold til den.. Den anden del af min inspiration må være en stilperiode. Bauhaus, Swiss design, det enkle, rene, systematiske, funktionelle design der stadig er gældende i designsamfundet vi bevæger os rundt i.


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt?

- Det bliver svært at placere mig selv et sted, jeg har nok ingen bestemt stil. måske min egen stil inspireret af andres stil. Det jeg laver er så forskelligt i stil og udtryk fra billede til billede. Måske "Baggårdsforgård" er et passende ord.
Man er vel et produkt af det samfund man opdrages i. Vi befinder os i "Maximalismen", et ord jeg opdagede for ca. et års tid siden, et ord jeg kunne associere mig med. En stil-periode der er til at forstå. Væk fra det indskrænkende "less is more", over til "more is more"! Så´n lidt det hele på en gang hehe! I dag må vi gøre alt og blande det hele sammen!




Awake & Away


Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

-  For tiden har jeg noget med kontraster, som jeg snakkede om før, med den rå natur og den stramme industrialistiske grafiske streg. Kontraster er altid det som driver mig. Disse to forskelligheder er også det der udgør hvem jeg er som person. Vi har sikkert alle et ønske om at de kan forenes engang ;) Men jeg prøver også at lave små historiefortællinger i mine billeder. Noget beskueren selv kan digte videre på. I mine aluminiums billeder ændrer udtrykket sig på billederne når man bevæger sig omkring det, for at citere Brenda Laurel: "A design isn’t finished until somebody is using it." Så hvis man kan engagere folk til at deltage aktivt i kunsten, er det altid det bedste der kan ske.


Jeg er specielt vild med aluminiumsbillederne "Ciego Tigre" og  "Got Nuts". Hvad er historierne bag disse værker?

- "Got nuts" er en del af serien med skandinaviske dyr, alle sammen med banditmasker på. Et dyr med menneskelige træk. Det gik samtidig op for mig at, det var en del af nogle selvportrætter, hvis man tager titlen med. At blive fortabt i noget. Resten af historien må være op til den person der ser på det. Historien er helt din egen.

Ciego Tigre betyder "Den blinde Tiger" eller "den der ser væk".. Den blev lavet en sen aften med gode kammerater på besøg, playstation, tacos og tegnegrei i hele stuen. Titlen kom jeg på, efter jeg havde lavet billedet. Den kom først på dansk, men det lød federe på spansk. Haha.




Got Nuts



Ciego Tigre


Hvem er din yndlingsdesigner eller kunstner?

- Her må jeg henvise til: www.designishistory.com og tage dem fra en ende af. Men skal jeg vælge én så må det være Banksy. Han gør det ok. Haha


Hvad er planerne for fremtiden?
- Det eneste jeg ved er at, jeg har et super fedt arbejde hvor der er plads til kreative udfoldelser, og masser af udfordring i det grafiske univers. Aarhus føles som hjemme, så fremtiden ligger nok med base her noget tid endnu. Jeg drømmer da også om at få min egen lille familie engang.. Derudover bruger jeg al min tid på min hobby, som er grafisk design og kunst som jeg bruger ekstremt meget tid på. Når man først har fået et drive, er det vanskeligt at lade være. Det tager lidt overhånd nogen gange hehe. Meget af tiden går med at at udstille, tage til design markeder og andre pop up events. Som jo er super fedt! Det er jo det vigtige, at det føles godt. Jeg gør det for min egen skyld. De billeder jeg laver er min måde at, komme af med de ideer og tanker jeg ikke får ud i min hverdag og på mit arbejde. Ofte bliver de lavet på kort tid. Som banksy siger: The holy grail is to spend less time making the picture than it takes people to look at it." At der ovenikøbet er nogen der vil købe og udstille det man laver, gør det hele endnu mere værd. Den følelse man får, når man har lavet noget man er tilfreds med..

Følg med på min fan side: www.facebook.com/smedsmoillustrations eller www.instagram.com/smedsmographic for mere "bag kameraet".




Little Hero


Mange tak til Petter, for at have lyst til at deltage i denne uges "Interview Torsdag". I kan se mange flere af hans værker på hans tictail, lige her :) Har i lyst til at se hans værker live, kan i besøge ham på Finderskeepers i København til foråret. Følg med på finderskeepers hjemmeside, for datoer. 


See U later, Decorator!

Camilla