torsdag den 20. marts 2014

Vægur! DIY!











Som lovet får i vejledningen til mit hjemmelavede vægur, som er et projekt som er meget let at gå til. 


Du skal bruge: 
  • Korkbordskåner ( min er fra ikea)
  • Flad skruetrækker eller en anden genstand til at lave hul med. 
  • Blyant
  • Passer
  • Kunstlæder med klister bagpå ( kan købes HER)
  • Saks
  • Urværk ( kan købes HER)
  • Urvisere ( kan købes HER)
  • Pensel
  • Akrylmaling
  • evt. lim


Fremgangsmåde: 

  • Find midten af bordskåneren. Lav evt. streger fra forskellige vinkler for at finde den. 
  • Lav hul i midten med en spids genstand, som man samtidig kan "grave" lidt med. 
  • Kunstlæderet med klister bagpå er i A4 størrelse, så husk at være opmærksom på størrelsen af bordskåneren, så der er nok læder. Bordskånerne fra Ikea er 18 cm i diameter, hvilket passer rigtig fint dertil. 
  • Lav en cirkel med passeren bagpå kunstlæderet, cirklen skal passe til urskivens diameter. Jeg lavede læderet lidt større end 18 cm i diameter, da jeg gerne ville have det til at bukke lidt ned af siderne. Lidt større betyder i dette tilfælde kun omkring 6 mm ekstra. 
  • Klip cirklen ud. 
  • Fjern papiret bagpå læderet og sæt læderet fast på urskiven. Lav desuden hul gennem læderet. 
  • Hvis læderet skal bukkes lidt ned af siderne, kan det godt flappe lidt. Brug evt. lim for at få det til at blive nede. 
  • Sæt urværket fast på bagsiden, og pres tappen ud på den anden side. 
  • Mal viserne i den ønskede farve. Her har jeg valgt kobber. 
  • Sæt viserne fast efter vejledningen og Voila! Så mangler du bare et AA batteri og at sætte det op, så kører det :) 

Hvis man ikke er helt hooked på læder, kan uret også bare være helt af kork, beklædes med diverse hyldepapir, males eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser!
Hvad synes i?


See U later, Decorator!

Camilla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar