torsdag den 5. december 2013

Interview: ByJorgo illustrations!



Dagens interview omhandler kunstneren Julie Jørgensen, som inden længe skal til Australien for at studere Bachelor of Fine Arts. Jeg havde ikke set hendes værker, før jeg så hendes stand til Edition i Aarhus, men synes bestemt hun har meget at byde på. Fælles for hendes illustrationer er den specielle stil af aflange former udfyldt af streger, som jeg ikke rigtig har set før, og dermed er et frisk pust. Har i lyst til at se mere til Julies værker, så læs endelig videre! :) 



Buck


Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Julie Jørgensen, 24, optaget på Bachelor of Fine Arts Melbourne med studiestart i marts.


Hvad inspirerer dig i hverdagen?

- Ved godt at det er cliche at sige 'alt', men det er endnu engang sandt. Lyde, lugte, former, farver, dyr, mennesker, og når ideen kommer vokser den sig tydeligere og tydeligere og så er det bare at fatte blyanten, det bliver aldrig som jeg forestiller mig, nogle gange bliver det dog bedre end den oprindelige ide og det er altid super fedt. 
Jeg er meget fascineret af den menneskelige anatomi, jeg synes kroppen er det smukkeste der findes, fra de konkrete legemsdele som fx. hænder og fødder, til knogler, organer og endda helt ned i cellerne. 


Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt?

- Meget eksperimenterende. Synes ikke jeg har fundet min helt egen stil endnu, men jeg elsker at prøve nye ting og lege med forskellige materialer. 


PANTHERA LEO

Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Det var egentlig min bror der oprindelig gav mig lysten til at tage det fra en hobby til noget mere, han er selv meget kreativ og utrolig dygtig. 
Spøjse og skæve eksistenser inspirere mig også, dem der skiller sig ud og virkelig lever og ånder for det de elsker. Hos blandt andre Patti Smith, Robert Mapplethorpe og Jim Morrison finder jeg for evigt inspiration.


Jeg er specielt vild med illustrationerne med håndtegnene fra det amerikanske tegnsprogsalfabet. Hvad er historien bag disse værker?

- De opstod i venteværelset hos lægen hvor der hang en sådan en typisk læge-plakat armen og alle dens muskler og sener, og ved siden af hang noget information omkring døve og stumme. Har altid haft en forkærlighed for hænder, de kan være grove og elegante, små og store, og så findes der ikke to ens i hele verden - ja, og så kan man tale med dem. 



The Letter B


The Letter E


The Letter P


Hvem er din ynglingsdesigner eller kunstner?

- Der er mange, rigtig rigtig mange, men Julie Nord er en klar favorit, elsker hendes finurlige universer.


Hvad er planerne for fremtiden?

- Til marts drager jeg til Melbourne for at læse en Bachelor of Fine Arts på et af Australiens ældste og mest anerkendte kunststudier, det glæder jeg mig virkelig til. Drømmene er store og der er mange af dem, planer forsøger jeg ikke at lave for mange af.



Papa Bear


Mange tak til Julie, for at have lyst til at deltage i denne uges interview. Jeg har kun vist et lille udsnit af hendes værker, der er meget mere at komme efter på hendes hjemmeside.  Desuden kan i følge hende via facebook og instagram :)


See U later, Decorator!

Camilla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar