Interview: Christina Haxholm!

Denne omgangs Interview Torsdag omhandler Christina Haxholm, som er studerende på Designskolen Kolding. Egentlig læser hun til modedesigner, men har bestemt også skruet hænderne rigtigt på når det handler om illustrationer og kunst. Se bare med her :)

En enkelt collage fra projektet "Watercolor Mountains".

Beskriv dig selv ( navn, alder, uddannelse osv).

- Jeg hedder Christina Haxholm, er 22 år gammel og læser til modedesigner på Designskolen Kolding.

Hvad inspirerer dig i hverdagen?

- Det er der en million ting, der gør! På Designskolen er der fyldt med gode idéer og vilde ting, både ift. udtryk, stil, tanke og formål. Jeg bliver ofte inspireret af noget visuelt, men det kan lige så godt være noget taktilt, en sjov idé eller den måde, vi mennesker interagerer med hinanden eller vores omgivelser - og somme tider den måde hvorpå vi behandler vores planet.

Det kan også være et mærkeligt sammenstød af ting, der sætter nye forbindelser og associationer i gang. Det bunder ofte i en form for overdrivelse af virkeligheden, ihvertfald når vi snakker om den visuelle inspiration. Det er spændende at skabe sin egen virkelighed eller eget univers.

Jeg er også enormt glad for natur og dyr - det er nok ret tydeligt i mine illustrationer. 

Det er svært at beskrive inspiration. Det er nogle gange som om, det bare kommer pludseligt - og så skal man huske at gøre noget ved det, inden det forsvinder igen.

Hvor vil du selv placere dine værker stilmæssigt? 

- Jeg er stadig på det stadie, hvor jeg skal eksperimentere med min stil og mit formsprog, og det er dejligt! Det giver mig mulighed for at ændre mening omkring mit udtryk, og ikke fastlåse mig i det, jeg normalt laver, også fordi jeg ikke står til ansvar over for andre end mig selv. Det er det fede ved at være studerende.

Når det er sagt, så kan jeg da også se en tendens i mine værker - det handler meget om farver, dyr og natur, og meget om en parallel virkelighed, hvor mennesker godt kan have dyrehoveder. 

Jeg vil altid gerne vække en undren eller fascination hos beskueren, og det er ofte meget forskellige reaktioner, jeg får fra folk. Når børn ser mine billeder af sammensmeltede dyr eller mennesker med dyrehoveder, så kan de ikke se, at der er noget galt - de synes bare at dyrene er søde og sjove. Men voksne mennesker kan jo godt se, at der er noget galt, og mens nogle griner og bliver glade, så synes andre, at de er mærkelige og uhyggelige. Det er som om, at jeg kan få et lille indblik i nogle menneskers personlighed gennem deres reaktion på nogle få af mine billeder.

Det kan jeg godt lide. 

Jeg er glad for mine værker, men nu hvor det fokus er afprøvet, skal jeg til noget nyt. Det seneste jeg har arbejdet på, er realistiske tegninger. Det fascinerer mig lige nu.

En enkelt illustration fra projektet "Dyrfolk". 

Hvad har inspireret dig til udviklingen af dine værker?

- Ja, det er et rigtigt godt spørgsmål, for det ved jeg knap nok længere, og det er forskelligt fra værk til værk.

Det er gerne sådan, at jeg får en idé, enten fra noget jeg har set, eller som lyn fra en skyfri himmel, og så må jeg tegne det. Det bliver sjældent som jeg først havde forestillet mig, fordi man langsomt finder ud af, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, samtidigt med, at idéen udvikler sig undervejs.

Der er ofte milevidt fra den første skitse til de færdige illustrationer.

Sommetider er det bare et bestemt materiale, f.eks. akvarel, der sætter mig i gang. Så er motivet faktisk underordnet til at begynde med, det udvikler sig undervejs.

Jeg er specielt vild med "Fusion" illustrationerne med dele af dyr. Hvad er historien bag disse værker?

- Hvert billede er en sammensmeltning af to dyr, der ligger i hver sin ende af fødekæden, altså en jæger og et offer.

Der er en fasanræv, en isbjørnesæl, en kaninørn og en kattefugl.

Idéen med fabeldyr og sammensmeltninger af dyr er jo ikke ligefrem ny, men jeg kan ikke huske hvor idéen med fødekæden kom fra. Den kom nok et sted undervejs i tegneprocessen! Som om det pludselig går op for mig, hvad det er jeg sidder og laver, og så bliver det fedt.

"Fusion" illustrationerne.

Hvem er din ynglingsdesigner eller kunstner? 

- Det er det sværeste spørgsmål i verden, for der er 1000 svar.

Kvium formår at tiltrække og frastøde på samme tid.

Ron Mueck (manden bag 'Boy') laver menneske skulpturer der er så realistiske, at man bliver i tvivl om, om det virkelig er kunstigt, samtidigt med at han forvrænger proportionerne, så man bliver både mere forvirret og betaget.

Stine Goya har skabt et meget smukt univers som baggrund for hendes kollektion 'Le voyage dans la lune'.

Vestergaard Frandsen har lavet et sugerør til brug i ulande, som filtrerer beskidt vand og gør det til drikkevand, mens man suger. 

Der findes så mange dygtige mennesker som jeg ser op til, men det er ikke det samme, de er dygtige til.

Hvad er planerne for fremtiden?

- Tja - drømmene er store men planerne er få. Lige nu skal jeg bare nyde at gå i skole, og udfolde mig alt det, jeg kan komme til.

Det er mode jeg læser, så jeg regner selvfølgelig med at kunne arbejde med tøj og mode når jeg er uddannet. Jeg har længe været tiltrukket af bæredygtighed, og håber, at det også kan blive en vigtig faktor.
Samtidigt er der også mange aspekter af design som også interesserer mig, så jeg kunne sikkert også komme til at arbejde med så mange andre ting end lige tøj. Nu må vi se :)

En enkelt illustration fra projektet "Bjerg.af.hår".

Stort tak til Christina for at medvirke i denne uges interview. Er i interesseret i at se hvad Christina ellers har lavet, kan i se det på cargocollective. Desuden kan i følge hende via hendes blog!


See U later, Decorator!

Camilla