tirsdag den 29. oktober 2013

Grønlandske souvenirs!








Da Michael har grønlandsk familie, og selv er kvart grønlænder, har jeg valgt at det tydeligt skal fremgå i indretningen. Jeg kommer selv fra Sønderjylland, og det er jeg da også stolt af, men at dekorere med billige dåseøl og kage er måske ikke vejen frem. Så er den grønlandske kultur lidt mere spændende :) 
Mens vi var på Grønland købte vi lidt selv, fik lidt af forældre/svigerforældre og Michael arvede nogle ting fra hans farmor. Som i kan se på de første to billeder har vi fået et sælskind med hjem, som jeg regner med skal op at hænge i kontoret. Michael har arvet fedtstensfiguren samt kamikkerne af hans farmor. Halskæden udformet som Grønland er Michaels, mens armbåndet er en lille gave til mig fra mine svigerforældre. Begge smykkerne er fremstillet af rensdyrben. Det lille stykke klippe har jeg fundet på en af vores gåture i byen. Tredje og fjerde billede viser vores tupilakker. Den lille er endnu et arvestykke, mens vi fik den store af Michaels forældre. Den store af lavet af rensdyrben, den lille er jeg lidt i tvivl om da den er lysere og ældre. Det er ikke usandsynligt at den er fremstillet af lidt finere materiale. Sidst, men ikke mindst arvede Michael kultegningen af Sisimiut, på sidste billede. Kultegningen er lavet af den grønlandske kunstner Alibak, som er meget anerkendt. De tre billeder vi har på hylden i stuen, er også kopier af hans værker. Nu mangler det bedste, nemlig at lave stilleben rundt omkring i boligen med de grønlandske souvenirs!


See U later, Decorator!

Camilla


1 kommentar: